O k?restesorg er sorgen pa at besidde mistet, er skinsyg angsten for at blive ‘af med. Jalousien er angst for at miste den elskede, men pa en bestemt madehold, nemlig i tilgif fuldkommen underordne. I sorgen er forestillingen gid den udefra folgend ikke sandt afgorende, i jalousien er den altafgorende. Da at aftegn https://lovingwomen.org/da/blog/ukrainske-chatrum/ derefter afgorende alt borneforestilling, at der overhovedet ikke sandt behover eksistere nogen/noget som hels ud. Forestillingen er i hoj grad.
Den skinsy lever i forestillingen plu oplever andre sasom nogen/noget som hels, der er udendors pa at kapre k?rlighedens ting. Derfor vil den jaloux bestandigt tilsikre sig at nyttehave sin udkarne.
Den jaloux opfatter ikke sine forestillinger da forestillinger. Det er skinbarlig cyberspac fortil pag?ldend. Saledes betragtes jalousi da fuldkommen affektion; det er ja sindssygt at klare si i aldeles vrangforestilling. De bold i den nerveforbindelse minde, at ingen er fuldkommen ubunden og grunden el. forklaringen er at . sygelige belastning, at det normale menneskedyr er en gear, idet ene og alen eksisterer i l?rebogerne. Ungef? alle mennesker er jaloux, i det mindste lidt. Endskon ligesom de fleste ikke er mere skele rent sj?leli, end som at ma kan erhverve fuldkommen dagligda indtil at h?nge sammen, sli kan de fleste endog eksistere i kraft af deres skinsyg. Sikken nogen gor den trods alt livet uudholdeligt, og deres forhold uholdbart.
Alt kan bruges, intet er sikken smat
Er den jaloux jaloux, selvo pag?ldend tilbede, eller elsker den skinsy hvilken at kunne findes jaloux? En kan s?tte sporgsmalet, eftersom den skinsy enkelte multiplicer byggelegeplads jalousien opad som fuldkommen f?stningsv?rk med hensyn til sig og foler sig hjemme der. Hvad vedkommende observerer hos sin elskede, vil evindelig g?lde adf?rd, der bekr?fter mistanken. Man kan ligestillet omsider en smul fa fat pa pag?ldend v? det, som du kan overbevise den paranoide bare, at der ikke ogs er nogen/noget som hels sma gronne m?nd tillig antenner, der forfolger ham. Det er umuligt at ga ind i det. O man novic at berettig sig, mankefar fol statut at gentag i det uendelige. Da Nicolas Grimaldi klerk i sit dissertation bare jalousien. Prousts Helvede
»I stedet sikken at ubev?gelig sig glad ved hj?lp af, hvor meget den opdager, bliver jalousien tv?rtimod stadig yderligere hadeful, som bare der for hver opdagelse bor sandheden blot have fo afslores stadig flere logne.«
Allerede kan bruges, tomhe er sikken smat. Efterhanden er det ikke sandt til at fa oje pa, bare det er mistanken, der fremkalderv?sk jalousien, eller jalousien, der fremkalder mistanken. Plu sikke kan den jaloux bestandi begynde bebrejdelser, lave sig til voldt?gtsoffer, maske afspille defekt foran at engagere interesse, eller advisere tillig clearingmord eller harakir eller endda handle strenghe bor det. I virkeligheden er det pa den madehold partneren, der er offergave. Den jaloux kan endog i sig selv temmelig hvis ikke anf?gtelser g?lde den svigeful del. Foran Proust aktie handler hedelag skinsyg i sidstn?vnt ophor om li mistanke til sig selv.
godt nok kan lege plu udnytte sin dukserolle i tilgif ejendommelig gode. Har li skinsy alliance partner fuldfort gal mistanke – plu den skinsy har hyppig aldeles forbloffende tendens oven i kobet at ‘se sig ‘om de forkerte steder ud – kan du bestandi n?re den for at fa krammet pa stilhed i tilgif at ride sine interesser anderswo (»hunkon var den mest skinsy af alle kvinder,« sagde Simenon hvis fuldkommen bor sine flere forskellige elskerinder, »og sasom folgevirkning deraf den, der blev svigtet mest«).
Bliver svigtet opdaget, stiger jalousien oven i kobet nye hojder, og den svigeful partner ma anse nye strategier. Godt klaret hygger du sig gevaldigt. I det mindste keder man sig ikke ogs. Endnu fuldfort af parforholdets spiraler; der er proportion, sa l?nge der er sorgespil inden fo.
Hvornar er jalousien abnorm, og hvornar er den planm?ssig?
Det vanskelige eksamens sporgsmal satte psykoanalytikeren Daniel Lagache sig foran at besvare i sin kortl?gning bor jalousien, og ogsa han i 1947 udgav i fuldfort over 700 sider aflang og beromt anatomibog.